TOPmanager® er sponsor for Marguriteløbet

af | 2. sep 2017 | Nyhed

TOPmanager® v/Lasse Ahm Consult er sponsor ved årets Margueritløb. Løbet foregår den 24. september kl. 11.00 – 13.00 med start fra Vintersbølle Hallen. Vi håber vi ses!

Løbet starter ved Vintersbøllehallen. Efter et lille stykke på Bakkebøllestien (en del af den nedlagte jernbane mellem Vordingborg og Kalvehave), løber vi et kort stykke på en lidt befærdet landevej (vagter posteret). Vi drejer ned ad Strandgårdsvej, en stille asfaltvej med udsigt til marker, skov og Storstrømmen, derefter ind på en markvej, hvor der er en fantastisk udsigt til Farøbroerne og Storstrømsbroen. På turen gennem Vintersbølle skov kommer vi forbi Kong Valdemars Plads, hvor vi kan se en langdysse fra Valdemarernes tid på Vordingborg Slot. Videre gennem skoven er der en flot udsigt til Storstrømmen og Blegen, en skråning, hvor man i gamle dage blegede det hørlærred, som blev vævet på Køng Linnedfabrik nord for Vordingborg.

Praktisk

Gode parkeringsmuligheder og busstop ca. 200 m. fra hallen. I hallen er der toilet og bad. I omklædningsrum er der mulighed for at opbevare bagage, men ingen aflåste skabe.

Hvem støtter du, når du tilmelder dig Margueritløbet?

Nyråd Løbeklub blev oprettet i 2009. Klubben har 185 medlemmer og 25 trænere, som hver mandag på skift har planlagt en rute til de enkelte hold. I sommerperioden har vi 6 løbehold fra nybegyndere til maratonløbere. Klubben har intervaltræning på 2 niveauer onsdag og fælles socialt løb lørdag, som tilrettelægges, så alle har mulighed for at være med.

I vinterperioden løber Nyråd Løbeklub ”vedligeholdelsestræning” med lidt færre hold, og som noget nyt har Nyråd Løbeklub i år startet et gå-hold, så det er muligt at være en del af fællesskabet, også selvom man ikke kan løbe eller er skadet.

Nyråd Løbeklub lægger stor vægt på det sociale, og arrangerer forskellige løb, hvor alle har mulighed for at deltage uanset niveau. Nyråd Løbeklub er en del af Nyråd Idrætsforening, som også omfatter fodbold, badminton, bordtennis og petanque.

Læs mere om Nyråd Løbeklub her: www.nyraad-loebeklub.dk

Distancer: 

6 km

Pris: 
Det koster 40 kroner (+ 15 kr. gebyr) at deltage i Margueritløbet 2017. Når du deltager i Margueritløbet, støtter du Nyråd Løbeklub, som er tovholdere på dit Margueritspot, med 20 kroner.

Børn til og med 15 år deltager gratis – og så får de oven i købet en medalje på målstregen. Alle deltagere får en snackpose fra den lokale Coop-partner. 

TILMELD DIG HER (Klik på kortet og find Nyråd)