DNA… vores vision, mission og leveregler

Lasse Ahm

Ledelse, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, HACCP og fødevarehygiejne

Mine styrker er min kreativitet, faglighed, empati og vedholdenhed, ligesom jeg gennemfører effektiv styring så aftalte deadlines i projekterne overholdes.
Kontakt: +45 56 29 72 36, mobil +45 29 90 90 36 mail: mail@lasseahm.dk

 

 

Lene Stokholm Stryg

Kvalitetsledelse, projektstyring, teknisk og grafisk design

Mine styrker er forretningsforståelse, faglighed og engagement. Stor indsigt indenfor KLS- og andre kvalitetsIedelsessystemer. Som teknisk designer forstår at formidle budskaber på alle niveauer ligesom jeg hurtigt forstår kompleksiteten i arbejdsopgaver. Jeg er praktiker og god til at bevare overblikket.

Kontakt: +45 56 29 72 36, mobil +45 29 90 56 00 mail:adm@lasseahm.dk

 

Connie Ahm

Administration og bogholderi

Mine styrker er overblik og at holde styr på debet og kredit, likviditet, lovgivning og så har jeg evnen til at lytte. Med en master i ledelse og innovation i rygsækken er jeg god til at se nye muligheder og samtidig vurdere risici og mulige konsekvenser. 

Kontakt: +45 56 29 72 36, mobil +45 29 28 72 36  mail:mail@lasseahm.dk

 

 

Vision

Det er vores vision, at skabe succesfulde mennesker i succesfulde virksomheder ved at designe, understøtte og implementere succesfulde processer og systemer.

 

Mission

Det er vores mission at vores kunder udvikles, styrkes og opnår den succes de stræber efter.

Vi vil gennem præsentationer, kompetent rådgivning, uddannelse og træning i internationale standarder og Lean-filosofien udbrede viden om disse standarder i den almene bevidsthed, hos beslutningstagere, ledere og medarbejdere og skabe indsigt og forståelse for værdien af, at implementere, vedligeholde og løbende udvikle effektive ledelsessystemer.

Vi vil øge interessen for certificering indenfor vores fagområder i alle kundesegmenter gennem faglig og troværdig interaktion, performance og kommunikation med vores omgivelser.

 

Leveregler i Lasse Ahm Consult 

  1. Vi har konsekvent et oprigtigt ønske om og interesse i, at medvirke til at bringe vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere derhen, hvor de gerne vil være. Deres succes og tilfredshed er forudsætningen for opfyldelse af vores fornemmeste mission.
  2. Vi er smilende, imødekommende og søger øjenkontakt i vores interaktion, dialog og kommunikation med vores kunder og samarbejdspartnere – uanset hvilken relation vi har.
  3. Vi er dygtige og faglig kompetente til det vi kan og erkender også, at der er faglige områder, hvor vi ikke er specialister, men vi hjælper meget gerne med den viden og indsigt vi har. 
  4. Vi er opsøgende og henvendende til andre mennesker i vores tale- og kropssprog – uanset hvilke mennesker vi står overfor.
  5. Vi er anerkendende, høflige og hjertelige og udviser respekt for vores medmennesker.
  6. Vi har troen på, at positivitet og hjælpsomhed bidrager til et positivt syn på os som mennesker, vores troværdighed, virksomheden og vores produkter og ydelser.

 

Det er Lasse Ahm Consult ApS’ kvalitets- og ESG-politik at…

  • Yde rådgivning, konsulentbistand og softwareløsninger, som sikrer effektivitet og kompetenceløft hos kunderne
    gennem høj faglighed, fleksibilitet, overholdelselse af deadlines, empati og oprigtig interesse i menneskerne bag og deres virksomheder
     
  • Sikre høj kundetilfredshed og kvalitet i vores software, øvrige produkter og ydelser 
    gennem forventningsafstemning, åbenhed, professionelle materialer, layouts og entydige vejledninger
     
  • Formidle viden og knowhow i tillidsfulde relationer
    gennem rådgivning, dialog, kurser, workshops og facilitering af netværksgrupper
     
  • Tage samfundsansvar og værne om begrænsede ressourcer og i ord og handlinger arbejde ud fra princippet: sund fornuft
    gennem inddragelse af medarbejder og andre nære samarbejdspartnere i vores løbende prioriteringer af indsatser og forbedringsmuligheder af vores softwareløsning, øvrige produkter, ydelser og administrative rutiner og processer. Vi vil minimere vores forbrug af energi og andre naturskabte ressourcer samt arbejde målrettet på reducere vores spild og mængder af affald. 
     
  • Sikre ligeværdighed og respektfuldhed i vores interaktion med mennesker i og udenfor organisationen uanfægtet af præferencer, køn, overbevisninger, etnicitet og organisering
    gennem åben og tillidsfuld dialog, tydelig og fuldkommen kommunikation, konstruktiv feedback, løft af kompetencer og tilpasning af opgaver 
     
  • Overholde gældende lovgivning og indfri krav og berettigede forventninger hos vores interessenter
    gennem forventningsafstemning, tydelig kommunikation, overholdelse af indgåede aftale – herunder betalingsfrister. 
     
  • Skabe forbedringer af vores løsninger, som fremmer kundeoplevelsen og nytteværdien af samarbejdet med TOPmanager A/S og Lasse Ahm Consult ApS
    gennem kreativitet, innovation og løbende optimeringer af det samlede ledelsessystem

Fagkonsulenterne

 

Lasse Michael Ahm

Kvalitets- og miljøledelse, Arbejdsmiljø, HACCP- og fødevarehygiejne, Lean

Jeg er født i Danmark den 7. februar 1964. Er bosat i Sydsjælland og startede efter 25 års praktisk erhvervserfaring mit eget rådgivningsfirma i Vordingborg.

Efter afsluttet Advanced Diploma in Management samt uddannelsen som Emballageteknolog på DTI har jeg videreuddannet mig til Lead Auditor inden for kvalitetsledelse, Lead Auditor indenfor medicinsk udstyr, Lead Auditor indenfor miljøledelse, Lead Auditor inden for fødevaresikkerhed, Lead Auditor inden for Informations- og IT-sikkerhed ligesom jeg er uddannet Lean Administrations Specialist. I 2014 afsluttede jeg diplomlederuddannelsen med fokus på HR Management, psykologi, forandringsledelse, forretningsudvikling, strategi samt værdiskabende- og udviklende ledelse og i 2016 afsluttede jeg en MasterClass i bestyrelsesarbejde og

Jeg har primært været beskæftiget i ordreproducerende virksomheder i reklamebranchen og i virksomheder inden for salg og fremstilling af papir-, kartonnage-, bølgepap- og plastemballager.

Jeg har i de seneste 35 år arbejdet med optimeringsprojekter, kvalitets-, miljø og hygiejneledelse samt HR-området i danske virksomheder.

Jeg har medvirket til og forestået GAP-analyser og certificering efter ISO-standarderne 9001, 13485, 14001, 15378, AS9100C, ISO 45001 og ISO 22 000/FSSC 22000.

Jeg har et indgående kendskab til kvalitets-, miljø-, arbejdsmiljø- og hygiejnestyring. Jeg har i de seneste 20 år arbejdet som intern auditor indenfor ISO-standarderne 9001, 13485, 14001, FSSC 22000, 27001, 45001, AS9100D i en række danske virksomheder og har indtil starten af min egen konsulentvirksomhed flere års ledelseserfaring med arbejdet i topledelsen i en større virksomhed – senest med ansvar for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, hygiejnestyringen samt HR-funktionen.

Min teoretiske uddannelse samt min mangeårig erfaring gør det muligt for mig hurtigt og effektivt at rådgive eller overtage ansvaret for kvalitetsarbejdet i en virksomhed – som kompetent rådgiver for topledelsen, for kvalitets- eller miljøchefen eller for en periode at vikariere for denne. Står du i en situation uden kvalitetschef eller er din kvalitets- og miljøchef udstationeret eller sygemeldt i en kortere eller længere periode kan du med fordel gøre brug af min rådgivning og erfaring.

Alle aftaler om opgaveløsninger er baseret på en grundig drøftelse med virksomhedsledelsen om, hvilke resultater der skal opnås, hvorledes opgaven skal gennemføres og hvad virksomheden og jeg skal bidrage med. Afgørende for at samarbejdet opleves som en succes er derfor at opgaverne er forankret hos ledelsen.

Jeg har et stort netværk af konsulenter og andre forretningspartnere, hvor jeg i samarbejde med disse udvikler aktiviteter inden for LEAN, kvalitetsledelse, miljøledelse, fødevaresikkerhed, strategi, forretningsudvikling og projekt- og forandringsledelse.

Download CV (konsulent) som pdf. 

       Skype: mail@lasseahm.dk eller +4529909036

 

 

 

Lene Stokholm Stryg

Hvem er jeg…

Jeg er født i Danmark den 10. februar 1970 og er bosat på Falster. Jeg er uddannet teknisk assistent i 1990 og har siden min uddannelse arbejdet som teknisk designer i ordreproducerende- og sagkyndige virksomheder som Nordic Sugar A/S, Toms Gruppen A/S, Contech Automatic ApS, LM Corn A/S og DI Teknik A/S. Jeg er uddannet lead auditor indenfor kvalitetsledelse ISO 9001 og miljøledelse ISO 14001. 

Jeg har erfaring med softwaren TOPmanager®, KLS-, elevator- og andre kvalitetsledelsessystemer, design- og konstruktion, projektledelse, kundepleje og ordrekoordinering og indkøb ligesom jeg har arbejdet som gruppeleder for konstruktionsteams.

I 2023 startede jeg i Lasse Ahm Consult, hvor jeg i samarbejde med Lasse Ahm og andre konsulenter udvikler aktiviteter inden for LEAN, kvalitetsledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse, HACCP/ hygiejnestyring og fødevaresikkerhed, forretningsudvikling og projekt- og forandringsledelse.

Teknisk designer (teknisk assistent) – Industri- og håndværkerskolene, Nykøbing F.
Intern Auditor – ISO 9001, Lasse Ahm Consult – (download certifikat)
Ledelse i praksis, Organisation og arbejdspsykologi, Akademiuddannelsen, ZBC Næstved
Lead Auditor ISO 9001 & ISO 14001 – (download certifikat

   

 

   

 

 

Kontakt os når vi sammen skal forbedre din kvalitetsledelse...