Inspirationsaften – projektledelse med involvering og mange bolde!

af | 10. dec 2014 | Nyhed

Torsdag den 9. oktober var Lasse Ahm Consult vært for en inspirerende aften om projektledelse og om hvordan du bliver en bedre projektleder. Mikkel Lundstrøm fra Unik Consult fortalte på indlevende vis og projekternes verden. Om succes’er og faldgruber i projekter og om hvad det vil sige, at gennemføre et projekt succesfuldt. Tilhørerne blev bevidste om forskellen mellem vores mange OPGAVER i hverdagen og hvornår vi gennemfører egentlige PROJEKTER.

De 35 deltagere blev klogere på hvor vores tre ”projektmuskler” sidder og deltagerne fik i bogstavlig forstand lov til at holde mange bolde i luften på én gang! Mikkel Lundstrøm kom også ind på søsætningen af projekter på oprørte vande, om at sætte SMARTe mål for projekterne. Projekter som er ”tynde langelændere” og projekter som er ”frankfurtere”.  Der blev udleveret konkrete værktøjer til at analyse projektkompleksiteten ligesom Mikkel Lundstrøm pointerede nødvendigheden af effektiv selvledelse.

Vi blev også naturligvis præsenteret for indholdet i projektlederens værktøjskasse, for dirigenten i projektet og for nødvendigheden af at træne vores ”tre projektmuskler”. Hele Mikkel Lundstrøms præsentation var præget af respekt for projektdisciplinen, et væld af metaforer som satte tankerne i gang samt en stor portion humor, hvilket gjorde aftenen både sjov, lærende og meget inspirerende. Mikkel Lundstrøm afsluttede sit indlæg med at involvere deltagerne i tre små øvelser, hvilket skabte en fantastisk stemning og gav anledning til refleksion over projektledelse i hverdagen.

Efter præsentationen var Lasse Ahm Consult vært ved en buffet og der blev der hygget, networket og talt om projektledelse i alle afskygninger. En STOR TAK til Mikkel Lundstrøm for hans inspirerende indlæg.

Se et fyldigt sammendrag Mikkel Lundstrøms præsentation her.

Mikkel Lundstrøm kan kontaktes på

Unik Consult
www.unikconsult.dk
mail: ml@uniksomsult.dk
Telefon +(45) 2153 1872