CSR – Virksomhedens sociale ansvar
CSR betegner virksomheders arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold både lokalt, nationalt og internationalt.
CSR indsatser kan antage mange forskellige former, og varierer alt efter virksomhedens størrelse, produkter, interessenter, kompetencer og målsætninger. Fælles for indsatserne er, at de sigter mod at forbedre forholdene for de mennesker og omgivelser, der bliver berørt af virksomhedens aktiviteter.
Eksempler på CSR initiativer er:
• Økonomiske bidrag til organisationer, foreninger eller specifikke projekter.
• Strategisk samarbejde udvalgte organisationer.
• Enkeltstående indsatser for medarbejderne internt i virksomheden.
• Et etisk regelsæt, som alle i virksomheden skal følge i deres daglige arbejde.
Uanset om virksomheden vælger enkelte donationer eller mere omfattende samarbejde, er der tale om socialt engagement, og det hører dermed ind under begrebet CSR. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken form for CSR, der passer bedst til den.
Virksomheder kan, i kraft af deres position og indflydelse som økonomisk magtfaktor, påvirke forholdene såvel positivt som negativt i de lande, hvor de opererer og hvor de har leverandører.
Virksomheder kan derfor bruge CSR til at arbejde aktivt med de sociale og miljømæssige udfordringer, der er i de lande, de opererer i.
Global Compact
En del virksomheder tilslutter sig FN’s netværk Global Compact og de 10 principper som kendetegner Global Compact. Du kan læse mere om Global Compact her.
Forretningsudvikling og strategi
At arbejde seriøst med virksomhedens strategi er et væsentligt fundament for din virksomhed – ejere, ledelse og medarbejdere.
At spørge sig selv: “Hvor vil jeg gerne hen med virksomheden – hvordan og hvornår, hvad kommer let og hvor er de væsentligste udfordringer?” – skaber et vigtigt grundlag for fælles platform for virksomhedens udvikling, muligheder og de redskaber, der skal benyttes til at udvikle din virksomhed og nå målene.
Populært kan man udtrykke det således “Hvem styrer din virksomheds udvikling – de udefrakommende påvirkninger eller virksomhedens ledelse”. En række forhold opleves umiddelbart som tilfældige påvirkninger, udefrakommende og overraskende, men de fleste kunderelationer, medarbejderreaktioner, forretningsmuligheder og trusler fra konkurrenter eller myndigheder kan i høj grad perspektiveres og give ledelsen mulighed for at reagere på forkant – og dermed selv styre virksomhedens udvikling.
Det er værd at bemærke at mindre virksomheder har samme udbytte og effekt af en strategisk proces som en multikoncern – de har endda bedre muligheder for at korrigere og indfri deres strategiske beslutninger…
Lasse Ahm Consult har erfaring med at gennemføre strategiprocesser, hvilket altid er meget værdifuldt for virksomheden, dens ejere, ledelse og medarbejdere.
Strategiprocesser er ikke nødvendigvis akademiske og langstrakte og den egentlige proces er den vigtigste – langt vigtigere end den nedskrevne strategi.
Processen, videndelingen blandt de deltagene medarbejdere og skabelsen af det egentlige fundament til opstilling af de strategiske mål, skaber fælles grundlag for virksomhedsværdier og de strategiske mål, der styres imod. Dette skaber stor medarbejderinvolvering, ejerskab for opgaverne og engagement – med stor effekt til følge.
Strategien og den efterfølgende videndeling blandt medarbejderne skaber med ét slag et fælles udgangspunkt, hvor alle medarbejdere trækker på samme hammel og resultaterne udebliver derfor heller ikke. Strategiske processer skal altid medføre ledelsens commitment og følges op for at sikre udviklingen og foretage nødvendige korrektioner.