Klimapåvirkninger – ISO 4.1 og 4.2
12. januar 2025, Direktør og Lead Auditor Lasse Ahm
Klimapåvirkninger – ISO 4.1 og 4.2, Risici og muligheder – Internt og eksternt og interessenternes behov og forventninger
Brug gerne materialet til inspiration ved vurdering af risici og muligheder ved klimaændringer som krævet i ISO-ledelsesstandarderne.
Klimaændringer er ikke længere en fjern trussel, men en realitet, som virksomheder over hele verden må forholde sig til. Især små og mellemstore virksomheder står over for både udfordringer og muligheder i en tid, hvor ekstreme vejrforhold, skærpede reguleringer og ændrede forbrugerkrav sætter nye standarder for forretningsdrift. Mens nogle virksomheder kæmper med at imødekomme kravene om bæredygtighed, finder andre innovative veje til at skabe vækst og værdi.
Denne artikel giver inspiration til, hvordan klimaændringer påvirker SMV’ers risici og muligheder, samt hvordan virksomheder kan navigere i denne komplekse virkelighed. Vi giver også bud på, hvordan interessenternes behov og forventninger ændrer sig i takt med de globale klimaforandringer, og hvad det betyder for virksomheders strategi og daglige praksis. Målet er at inspirere og guide virksomheder til at håndtere de udfordringer og udnytte de muligheder, som den grønne omstilling fører med sig.
Risici
for små og mellemstore virksomheder ved klimaændringer
- Fysiske risici
- Ekstreme vejrforhold: Storme, oversvømmelser, hedebølger og tørke kan skade infrastruktur, ejendom og forsyningskæder.
- Lokale oversvømmelser, digebrud, gennembrud af kanaler etc.: Kan true virksomheder i byer og i et åbne land, oversvømmelser af kældre og udstyr i produktionsanlæg/haller.
- Stigende havniveau: Kan true kystnære virksomheder og kræve investering i beskyttelsesforanstaltninger.
- Forstyrrede forsyningskæder: Naturkatastrofer kan føre til mangel på råvarer eller forsinkelser.
- Regulatoriske risici
- Strengere miljøregler: Nye lovkrav kan pålægge virksomheder omkostningstunge ændringer, fx krav om energibesparelser, CO₂-reduktion eller brug af bæredygtige materialer.
- CO₂-afgifter: Øgede omkostninger ved fossile brændstoffer kan ramme især energi- eller transportintensive brancher.
- Markedsrisici
- Ændrede forbrugerpræferencer: Forbrugere efterspørger i stigende grad bæredygtige produkter og tjenester. SMV’er, der ikke tilpasser sig, risikerer at miste markedsandele.
- Konkurrencepres: Store virksomheder kan tilpasse sig hurtigere og udnytte stordriftsfordele, hvilket kan presse SMV’er.
- Økonomiske risici
- Forsikringsomkostninger: Stigende præmier for dækning mod klimarelaterede skader kan påvirke likviditeten.
- Uforudsigelige råvarepriser: Klimaændringer kan skabe udsving i priser på landbrugs- og industrivarer.
- Omdømmerisici
- Greenwashing: Manglende gennemsigtighed i klimainitiativer kan føre til omdømmeskader.
Muligheder
for små og mellemstore virksomheder ved klimaændringer
- Nye markeder og produkter
- Grønne løsninger: Udvikling af bæredygtige produkter, energieffektive teknologier eller genanvendelige materialer kan åbne nye markedsmuligheder.
- Vedvarende energi: Investering i solceller, vindenergi eller biogas kan både reducere omkostninger og skabe nye forretningsområder.
- Reparation og vedligeholdelse: Efterspørgslen efter tjenester, der forlænger levetiden på produkter, vokser i takt med ønsket om bæredygtighed.
- Delingsøkonomi: SMV’er kan udvikle platforme eller løsninger inden for deling af ressourcer som maskiner, køretøjer eller lokaler.
- Klimatilpasningstjenester: Specialisering i at hjælpe andre virksomheder med at tilpasse sig klimaændringer, fx ved at levere analyser, rådgivning eller løsninger til klimatilpasning.
- Øget efterspørgsel efter bæredygtighed
- Brandværdi: Virksomheder, der proaktivt arbejder med bæredygtighed, kan styrke deres position hos kunder og samarbejdspartnere.
- Certificeringer: At opnå miljømærker eller certificeringer kan differentiere virksomheden fra konkurrenter.
- Lokalproduktion: Fokus på lokalt fremstillede produkter kan reducere transportaftryk og imødekomme forbrugeres ønske om kortere forsyningskæder.
- Social bæredygtighed: Ved at investere i gode arbejdsforhold og sociale initiativer kan SMV’er differentiere sig yderligere.
- Eksport: Grønne produkter og løsninger har stor efterspørgsel globalt, hvilket kan åbne for eksportmuligheder, især til markeder med høje klimakrav.
- Økonomiske besparelser
- Energieffektivisering: Investering i energibesparende løsninger kan reducere driftsomkostninger på lang sigt.
- Cirkulær økonomi: Genbrug og ressourceoptimering kan reducere materialespild og omkostninger.
- Smartere logistik: Optimering af transport og lagerhåndtering kan reducere både omkostninger og klimaaftryk.
- Decentral energi: SMV’er kan etablere mikroenerginet eller blive en del af fællesskaber, der producerer og deler vedvarende energi.
- Ressourceeffektivitet: Fokus på at reducere spild i hele værdikæden gennem smartere design og produktionsteknologier.
- Innovationsdrivkraft
- Teknologisk udvikling: Klimaudfordringer skaber behov for nye løsninger, hvilket kan drive innovation.
- Digitalisering: Optimering af processer gennem digitale løsninger kan reducere både klimaaftryk og omkostninger.
- Dataanalyse og AI: Brug af avancerede værktøjer til at overvåge og optimere energiforbrug, forsyningskæder og miljøpåvirkning.
- Biobaserede materialer: Udvikling af produkter baseret på fornybare råmaterialer, fx bioplast, kan differentiere virksomheden.
- Småskala vandforvaltning: Innovationer inden for vandopsamling, genbrug og rensning kan være særligt relevante i tørkeramte områder.
- Tilskud og finansiering
- Støtteordninger: Mange regeringer og EU tilbyder økonomisk støtte til bæredygtige projekter, som SMV’er kan udnytte.
- Grønne investeringer: Adgang til finansiering via grønne obligationer eller bæredygtighedsfonde.
- Partnerskaber med investorer: Tiltrækning af investorer, der fokuserer på bæredygtige løsninger, kan skabe kapital til vækst.
- EU’s Green Deal: Udnyttelse af EU-midler til forskning, innovation og grøn omstilling kan give SMV’er et forspring.
- Lokale tilskudsordninger: Mange kommuner tilbyder støtte til klimarelaterede projekter, som kan være en fordel for mindre virksomheder.
Strategier til at håndtere risici og udnytte muligheder
- Risikostyring: Implementer robuste klimarisikoplaner og forsikringer mod naturkatastrofer.
- Bæredygtighedsstrategi: Integrer bæredygtighed i forretningsstrategien for at tilpasse sig markedet.
- Samarbejde: Indgå partnerskaber med andre virksomheder og offentlige aktører for at dele viden og ressourcer.
- Kommunikation: Gør bæredygtighed til en del af virksomhedens fortælling for at styrke kundeloyaliteten.
Samarbejde og netværk
- Klynger: Indgå i grønne erhvervsklynger, hvor virksomheder deler viden, teknologi og ressourcer.
- Offentlige-private partnerskaber: SMV’er kan samarbejde med offentlige myndigheder om klimatilpasningsprojekter eller grøn infrastruktur.
Uddannelse og opkvalificering
- Bæredygtighedsuddannelse: Udbud af kurser og træning til virksomheder og forbrugere, der ønsker at lære om bæredygtige praksisser.
- Intern opkvalificering: Fokus på at træne medarbejdere i grønne teknologier kan gøre virksomheden mere konkurrencedygtig.
Kulturelle og sociale initiativer
- Grøn branding: Investering i storytelling omkring virksomhedens indsats for miljøet kan styrke relationen til kunder og lokalsamfund.
- Fællesskabsløsninger: SMV’er kan tage føringen i at skabe fælles bæredygtighedsinitiativer, fx deling af regnvandssystemer eller affaldshåndtering.
Digitale løsninger
- Virtuelle markeder: SMV’er kan udvikle eller deltage i platforme, der matcher grønne leverandører med kunder.
- Digitale tjenester: Fokus på software og apps, der hjælper andre virksomheder eller privatpersoner med at reducere deres klimaaftryk.
Turisme og oplevelser
- Bæredygtig turisme: Udvikling af klimavenlige oplevelser og rejseformer kan tiltrække kunder, der søger bæredygtige alternativer.
- Naturoplevelser: SMV’er kan arrangere aktiviteter som økoturisme, hvor naturbevarelse er en del af oplevelsen.
Lokalsamfundets rolle
- Styrkelse af lokalt engagement: Ved at hjælpe lokalsamfund med klimatilpasning kan SMV’er opnå goodwill og større kundeloyalitet.
- Cirkulære fællesskaber: Samarbejde med lokalsamfund om deling, reparation og genbrug kan skabe nye forretningsmodeller.
Små og mellemstore virksomheder, der formår at være proaktive og fleksible, vil sandsynligvis stå stærkere i en verden præget af klimaændringer.
Mulige klimapåvirkninger – 4.2, Interessenternes behov og forventninger
Klimaændringer kan have betydelig indflydelse på virksomhedens interessenter ved at ændre deres behov og forventninger til virksomheden. Her er en oversigt over, hvordan forskellige interessentgrupper kan påvirkes:
- Kunder
- Øgede krav til bæredygtige produkter og tjenester:
Kunder forventer flere miljøvenlige løsninger, herunder produkter med lavt CO₂-aftryk, genanvendelige materialer og etisk produktion. - Transparens og dokumentation:
Kunder vil have klare oplysninger om virksomhedens klimainitiativer, fx via miljøcertificeringer, livscyklusanalyser og grønne rapporter. - Ændrede forbrugsvaner:
Klimaændringer kan føre til skift i efterspørgsel, fx større interesse for lokale produkter for at reducere transportrelaterede emissioner.
- Medarbejdere
- Øget fokus på virksomhedens værdier:
Medarbejdere, især yngre generationer, forventer at arbejde i virksomheder, der tager ansvar for miljøet. - Krav om grøn omstilling:
Medarbejdere ønsker, at deres arbejdsplads implementerer bæredygtige praksisser, som fx energieffektivitet og affaldsreduktion. - Arbejdsmiljø:
Klimaændringer kan ændre forventninger til arbejdspladsens fysiske forhold, fx behov for bedre ventilation eller køling i varmere klimaer.
- Investorer og långivere
- Efterspørgsel efter bæredygtighedsstrategier:
Investorer forventer klare mål og resultater inden for ESG (miljø, sociale forhold og ledelse). - Risikovurdering:
Investorer og långivere ønsker større gennemsigtighed omkring virksomhedens eksponering over for klimarisici, fx fysiske risici som oversvømmelser eller tørke. - Grønne investeringer:
Der er stigende interesse i at finansiere virksomheder, der er frontløbere inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi.
- Lokalsamfund
- Øgede forventninger til lokalt engagement:
Lokalsamfund forventer, at virksomheder bidrager til at beskytte miljøet i deres nærområde, fx ved at reducere forurening eller støtte grønne initiativer. - Katastrofeberedskab:
Klimaændringer kan føre til forventninger om, at virksomheder tager ansvar for at hjælpe lokalsamfund med at håndtere klimarelaterede kriser som storme eller oversvømmelser.
- Leverandører
- Krav om grønne forsyningskæder:
Leverandører forventer, at virksomheder samarbejder om at gøre forsyningskæden mere bæredygtig, fx ved at reducere spild eller anvende vedvarende energi. - Standardisering og certificering:
Leverandører kan forvente, at virksomheder stiller krav om bæredygtighedscertifikater og standarder for deres produkter.
- Regulering og offentlige myndigheder
- Strengere krav til compliance:
Virksomheden kan møde øgede forventninger fra myndighederne om at overholde nye miljølove og rapporteringskrav. - Samarbejde om grønne projekter:
Offentlige myndigheder kan forvente, at virksomheder bidrager til lokale og nationale klimatiltag.
- NGO’er og interesseorganisationer
- Forventninger om partnerskaber:
NGO’er kan ønske at samarbejde med virksomheder om at opnå fælles mål inden for klima og miljø. - Krav om ansvarlighed:
Organisationer forventer, at virksomheder er åbne om deres klimaindsats og tager ansvar for eventuelle negative påvirkninger.
- Konkurrenter
- Grøn konkurrence:
Virksomheder kan opleve pres fra konkurrenter, der implementerer bæredygtige løsninger, hvilket skaber forventninger om at følge trop for at forblive konkurrencedygtige.