Hvordan må jeg anvende ISO-logoet?
Er du blevet certificeret er det selvfølgelig også vigtigt, at dine kunder og øvrige samarbejdspartnere ved det. Det er altid værd at fejre. Det er oftest kulminationen på en lang og arbejdssom proces.
I Lasse Ahm Consult anbefaler vi, at du som kunde anvender det logo som virksomheden har modtaget fra certificeringsselskabet og at du anvender det korrekt.
Det er jeres ledelsessystem, som er certificeret – ikke produkter og ydelser
I enhver omtale af jeres certificering er det vigtigt, at I omhyggeligt oplyser navnet på hele certificeringen – altså ISO 9001:2015 – og dermed at det er jeres ledelsessystem, som er certificeret. Ikke at forveksle med en produktcertificering. Der er stor forskel her. I kan altså godt opnå produktcertificeringer, men det er en helt anden proces end eksempelvis ISO 9001:2015, ISO 14001:2015, ISO 22000:2018 etc.
Tillid og troværdighed
Det er også væsentligt (for at skabe troværdighed omkring jeres certificering) at kunder og andre samarbejdspartnere kan se hvem (altså hvilket certificeringsselskab), der har certificeret virksomheden. Derfor anbefaler vi heller ikke, at I anvender “neutrale” logoer, som man selv designer.
Vær opmærksom på, at det er forbudt i følge den internationale ISO-organisation, at misbruge ISO-logoet. Dette er endnu et godt argument for at anvende det udleverede certificeringsmærke fra certificeringsselskabet. På den måde kan kunder/samarbejdspartnere også se hvem der står bag certificeringen. De kan kontakte certificeringsorganet såfremt de er i tvivl om jeres certificering.
Link fra ikon til jeres gældende certifikat
Det kan være en god idé at linke fra certificerings-ikonet på jeres hjemmeside til selve certifikatet. Dette giver kunder/samarbejdspartnere muligheder for at se hvilke processer i virksomheden, som er omfattet af certificeringen (altså scopet på certifikatet). Det er kun de processer og adresser, der er omtalt på certifikatet, som er omfattet af certificeringen. Husk at linke til den gældende version af certifikatet. Der udstedes nye certifikater ved recertificeringer.
Sørg for at oplyse korrekte informationer
Under alle omstændigheder må man aldrig vildlede kunder og samarbejdspartnere omkring sin certificering ligesom man ikke må skilte med certificeringer man ikke længere har (hvis de eksempelvis er udløbet) eller certificeringer man aldrig har haft.
ISO organisationen har guidelines for anvendelse af logo omkring hvad man må og ikke må. Disse guidelines finder du her
På nedenstående hjemmesider er eksempler på hvordan virksomheder oplyser om deres certificeringer:
Schoeller-Plast-Enterprise A/S
Er du i tvivl om hvordan du må kommunikere omkring din certificering, så kontakte dit certificeringsselskab og få svarene her.
De certificeringsbureauer, som er mest kendt i Danmark er Bureau Veritas Certification, DNV GL, Avancert ApS, Intertek, Lloyds Register LRQA, TÜV og Force Certification.