Inspirationsaften – Tillid på de sociale medier med Josephine Ahm, den 16. marts i Vordingborg

af | 19. feb 2017 | Nyhed

Tillid og troværdighed er afgørende faktorer i din virksomheds tilstedeværelse på de sociale medier, fordi tillid skaber stærke relationer – og med stærke relationer kan vi opnå effektivitet og øget salg.

Du er sikkert allerede blevet stillet overfor muligheden og valget for, hvorvidt og hvordan din virksomhed skal være tilstede på de sociale medier. Programmet for denne aften handler om, hvordan I som virksomhed kan bruge de sociale medier til at understøtte virksomhedens forretning, samt hvilke overvejelser I bør gøre jer internt i virksomheden. 

Kom og få inspiration og lyt til et spændende indlæg af cand.mag. Josephine Ahmder har skrevet speciale om danske B2B virksomheders brug af sociale medier til at skabe tillid, troværdighed og relationer.

Josephine Ahm er nu ansat i en international B2B virksomhed, hvor hun hjælper med at strukturere kommunikationen og udføre de kulturelle forandringer, som en stærk digital tilstedeværelse kræver.

 Under aftenens program kommer Josephine Ahm blandt andet ind på:

  • Hvordan gør vi tillid konkret?
  • Hvordan kan vi bruge tillid strategisk?
  • Hvordan følger vi med udviklingen i de digitale medier på en realistisk og troværdig måde?

Inspiration du kan tage med hjem og anvende i virksomheden.

Arrangementet finder sted torsdag, den 16. marts 2017 kl. 16.00 – 18.30 på Solbakkevej 2 i Vordingborg.

Tilmelding: Arrangementet er gratis, men antallet af pladser er begrænset så tilmeld dig på mail@lasseahm.dk eller på telefon 56 29 72 36. Som afslutning på arrangementet er vi vært ved et let traktement.

Med venlig hilsen
Lasse Ahm Consult