TOPmanager® var sponsor ved med Margueriteløbet den 24. september

af | 24. sep 2017 | Nyhed

Lokale løbere fra Vordingborg og omegn mødte op til årets Margueriteløb søndag den 24. september 2017 kl. 11.00 ved Vintersbøllehallen i Nyråd.

Vejret tog sig ud fra den flotteste side og formanden Per Frandsen bød velkommen og satte løbet på de 6 km igang. Løbet er et motionsløb, hvor hele familien kunne være med.

Løbet startede ved Vintersbøllehallen. Efter et lille stykke på Bakkebøllestien løb feltet ned ad Strandgårdsvej og deltagerne fik på Strandgårdsvej en fantastisk udsigt til Farøbroerne og Storstrømsbroen. På turen gennem Vintersbølle skov kom løberne forbi Kong Valdemars Plads, hvor de kunne se en langdysse fra Valdemarernes tid på Vordingborg Slot. 

Efter løbet fortalte Skoleleder Anne-Marie Jacobsen om områdets historie – herunder fabrikken med de “fine stoffer” til kongelige i hele Europa – og om hvordan fabrikken der oprindeligt lå i Køng og som senere flyttede til Vintersbølle Strand for at blege fabrikkens stofferne i vandet fra storstrømmen. Spændende lokalhistoriske fortællinger!

Nyråd Løbeklub som lokal arrangør.

Nyråd Løbeklub blev oprettet i 2009. Klubben hr 185 medlemmer og 25 trænere, som hver mandag på skift har planlagt en rute til de enkelte hold. I sommerperioden har vi 6 løbehold fra nybegyndere til maratonløbere.

Læs mere om Nyråd Løbeklub her: www.nyraad-loebeklub.dk