Nudging – Viser vejen… Inspirationsaften den 5. marts 2015 kl. 16.00

af | 8. feb 2015 | Nyhed

Lasse Ahm Consult inviterer igen til inspirationsaften på Solbakkevej 2 i Vordingborg. Denne gang den 5. marts 2015 kl. 16.00 – 18.30.

De fleste danskere har allerede hørt om det. Nudging handler om at fremme folks gode intentioner gennem et lille ”puf” i den rigtige retning. Nudging har langt hen ad vejen handlet om sundhed, lykke og velfærd, men programmet for denne aften handler om kvalitet, effektivitet, øget salg og arbejdsmiljø. Ved oplægget vil Else Lücking og Lasse Ahm Consult gøre nudging brugbart i virksomhederne og sætter fokus på forståelse for adfærden, så deltagerne kan træffe de rigtige valg og implementere aktiviteter, så de også opnår de ønskede mål.

Lasse Ahm fra Lasse Ahm Consult opfordrer derfor ledende medarbejdere til at deltage og få inspiration og lytte til et spændende indlæg af Master i professionel kommunikation Else Lücking. Indlægget handler om baggrunden for hvordan vi mennesker tænker og træffer beslutninger og om hvordan man som leder positivt kan påvirke kunder og kolleger i det daglige arbejde – både bevidst og ubevidst.

Hvorfor kan nudging være en mulighed? Svaret ligger i adfærdsforskningen og den måde, vores hjerne træffer beslutninger på. Og når vi forstår de systemer, så er vi i stand til at løse dagligdagens udfordringer og arbejde konstruktivt med at få kunder og kollegerne til at vælge, som vi ønsker.

Else Lücking kommer blandt andet ind på:

  • Hvordan træffer mennesker beslutninger?
  • Hvordan fremmer vi kvalitet, effektivitet og øget salg?
  • Hvordan kan vi bruge nudging?
  • Hvordan får vi kunder og kolleger til at vælge, som vi ønsker?

”Nudging er ikke til at komme uden om i vores samhandel og samarbejde med andre mennesker. Mange bruger allerede nudging ubevidst, men ved at sætte nudging mere i system kan adfærden hos kunder og medarbejdere blive langt mere effektfuld” siger Lasse Ahm og tilføjer: ”Nudging er ikke manipulation, men et positivt puf i den retning som gavner både medarbejderen og virksomheden”. Else Lücking supplerer: ”Ja, som ved ethvert andet oplæg er det vigtigt som tilhører at mærke efter. Hvad er det for en virksomhed jeg står med og hvilke dele af oplægget kan jeg med fordel anvende hos mig. Hvorfor, hvordan og hvornår giver det mening overfor mine medarbejdere. Og jeg er ikke tvivl om, at alle denne aften vil få noget at tænke over og noget konkret med hjem” slutter Else Lücking.

Oplægget denne aften vil være god inspiration, som fortælles på en måde, så det for tilhørerne er lige til at tage med hjem.

Inspirationsaftenen finder sted torsdag, den 5. marts 2015 kl. 16.00 – 18.30 på Solbakkevej 2 i Vordingborg og arrangementet er i lighed med Lasse Ahm Consults øvrige inspirationsaftener gratis. Antallet af pladser er begrænset, så tilmelding er nødvendig på mail@lasseahm.dk eller på telefon 56 29 72 36. Som afslutning på arrangementet er Lasse Ahm Consult vært ved et let traktement.