Så kom der papir på MasterClass i bestyrelsesarbejde

af | 1. jul 2016 | Nyhed

Lasse Ahm afsluttede ved en skriftlig eksamen sin uddannelse som proff.bestyrelsesmedlem. Kompetencen er erhvervet gennem PROBANAs MasterClass Bestyrelsesarbejde og har strakt sig fra august 2015 til maj 2016. Ved eksamen blev opnået flotte karakterer på henholdsvis et 10-tal, et 12-tal og endnu et 10-tal i de 3 eksamenssopgaver. 

Henover uddannelsesforløbet er der løbende afleveret 6 caseopgaver. Hver opgave med et meget realistisk indhold omkring ledelse, medarbejderudfordringer, økonomiske forpligtelse, forandringsledelse, direktion- og bestyrelsessammensætning, lovgivning mm.

MasterClass-uddannelsen er opbygget i 6 moduler med overskrifterne:

 

  1. Bestyrelsesarbejde fra A-Z
  2. Knæk et regnskab – Årsregnskaber
  3. Jura – Bestyrelsens rettigheder og pligter
  4. Bestyrelsen og omverdenen
  5. Strategi, planlægning og bundlinje
  6. Netværk og bestyrelsens sammensætning

 

Måske er Lasse Ahm et muligt emne i din bestyrelse. Kontakt ham på telefon 56297236.

Lasse Ahm er allerede proff.bestyrelsesmedlem i revisionsaktieselskabet Øernes Revision A/S med afdelinger i Vordingborg og Nykøbing Falster

Info om eksamen…

Eksamen foregik online og det krævede dyb koncentration fra kl. 10.00 til 14.00. 
25 tjekspørgsmål skulle besvares i første del af eksamen, mens anden del var en case om en medicinalvirksomhed, som fik voldsomme problemer i markedet på grund af en række fatale fejl med svigt i bestyrelsen, ulovligheder, optagelse af store lån af direktionen, manglende kontrolarbejde i bestyrelsen og en række andre spændende elementer. Sidste del af casen handlede om hvordan man som ejer og med ny bestyrelse genopbygger tilliden til virksomheden og ledelsen i forhold til pressen, til investorerne og ikke mindst internt i organisationen. En virkelighedstro og spændende opgave, hvor de 4 timers eksamen forsvandt som dug for solen.