FN’S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og  planeten, vi bor på.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

De nye verdensmål  for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals (SDGs)) bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals (MDGs)), som havde deadline ved udgangen af 2015. 2015-målene har vist os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er tilstede, og vi opstiller klare mål og prioriterer vores ressourcer derefter. Modsat hvad mange tror, er der opnået betydelige fremskridt de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.

De ny verdensmål vil færdiggøre 2015-målene og gå endnu længere. De vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.

Universelle mål

De nye verdensmål vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab.

De 17 mål er følgende:

Mål 1 – Afskaf fattigdom

Afskaf fattigdom i alle dens former overalt
Afskaffelsen af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 836 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov. (Der eksisterer 7 delmål under dette mål)

Mål 2 – Stop sult

Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
Hurtig økonomisk vækst og øget landbrugsproduktivitet har i de seneste to årtier fået andelen af underernærede mennesker i verden til at falde med næsten halvdelen. Mange udviklingslande, som tidligere led af hungersnød og sult, kan nu opfylde de mest sårbare menneskers ernæringsmæssige behov. Central- og Østasien, Latinamerika og Caribien er regioner, der alle har gjort store fremskridt i udryddelsen af ekstrem hungersnød. (Der eksisterer 8 delmål under dette mål)

Mål 3 – Sundhed og trivsel

Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Siden vedtagelsen af 2015-Målene er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Siden 1990 har der på verdensplan været en nedgang på over 50 procent i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er også faldet med 45 procent. Nye HIV/AIDS-infektioner faldt med 30 procent mellem 2000 og 2013, og over 6,2 millioner liv blev reddet fra malaria. På trods af de utrolige fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer. (Der eksisterer 13 delmål under dette mål).

Mål 4 – Kvalitetsuddannelse

Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring
Siden 2000 er der sket enorme fremskridt i forhold til målet om grundskoleuddannelse for alle. Den samlede indskrivningsrate i udviklingslande nåede op på 91 procent i 2015, og antallet af børn, der dropper ud af skolen, er faldet med næsten halvdelen. Der har også været en dramatisk stigning i antallet af børn, der kan læse, og der er flere piger i skole end nogensinde før. Disse er alle bemærkelsesværdige succeser. (Der eksisterer 10 delmål under mål 4).

Mål 5 – Ligestilling mellem kønnene

Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
En styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder, og større ligestilling er afgørende for at fremskynde en bæredygtig udvikling. Fjernelse af alle former for diskrimination mod kvinder og piger er ikke kun en grundlæggende menneskeret, men det har også en multiplikatoreffekt på tværs af alle andre udviklingsområder. Siden 2000 har UNDP sammen med vores FN-partnere og resten af det globale samfund gjort ligestilling centralt for vores arbejde, og vi har set nogle bemærkelsesværdige succeser. Flere piger er nu i skolen i forhold til for 15 år siden, og de fleste udviklingslande har opnået ligestilling i grundskolen. Kvinder udgør nu 41 procent af alle lønmodtagere uden for landbruget sammenlignet med 35 procent i 1990. (Der eksisterer 9 delmål under mål 5).

Mål 6 – Rent vand og sanitet

Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt
Vandmangel påvirker mere end 40 procent af verdens befolkning. Det er et alarmerende tal, som  forventes at øge med de stigende globale temperaturer forårsaget af klimaændringerne.  Selvom 2,1 milliarder mennesker har fået forbedret adgang til vand og sanitet siden 1990, er svindende forsyninger af rent drikkevand et stort problem, som påvirker alle kontinenter. (Der eksisterer 8 delmål under mål 6).

Mål 7 – Bæredygtig energi

Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Mellem 1990 og 2010 er antallet af personer med adgang til elektricitet steget med 1,7 milliarder, og da den globale befolkning fortsætter med at stige, vil efterspørgslen efter billig energi også blive større. En global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter.

Men der er sket et skift i retning af alternative energikilder, og i 2011 stod vedvarende energi for mere end 20 procent af den globale energiproduktion. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden. (Der eksisterer 5 delmål under mål 7).

Mål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. Dette er på trods af den langvarige effekt af den økonomiske krise i 2008/2009. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse – et tal, der er næsten tredoblet mellem 1991 og 2015. Men i mens den globale økonomi forsætter med at komme sig, ser vi en langsommere vækst, større uligheder og en beskæftigelsesrate, der ikke vokser hurtigt nok til at holde trit med den voksende arbejdsstyrke. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) var mere end 204 millioner mennesker arbejdsløse i 2015. (Der eksisterer 12 delmål under mål 8).

Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur

Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
Vedvarende investeringer i infrastruktur og innovation er afgørende drivkræfter for økonomisk vækst og udvikling. Da over halvdelen af verdens befolkning bor i byer bliver massetransport og vedvarende energi kun vigtigere, og det samme bliver væksten af nye industrier og informations- og kommunikationsteknologier.

Den teknologiske udvikling er også nøglen til at finde varige løsninger på både økonomiske og miljømæssige udfordringer, eksempelvis ved at skabe nye arbejdspladser og fremme energieffektivitet. Fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation er alle vigtige måder til at fremskynde bæredygtig udvikling. (Der eksisterer 8 delmål under mål 9).

Mål 10 – Mindre ulighed

Reducer ulighed i og mellem lande
Det er veldokumenteret, at indkomstuligheden er stigende. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent tjener kun mellem 2 og 7 procent af den samlede globale indkomst. I udviklingslandene er uligheden vokset med 11 procent, hvis vi tager hensyn til befolkningstilvæksten.

Den voksende ulighed kræver handling i form af vedtagelse af fornuftige politikker, der vil styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race eller etnicitet. (Der eksisterer 10 delmål under mål 10.).

Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund

Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Det er veldokumenteret, at indkomstuligheden er stigende. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent tjener kun mellem 2 og 7 procent af den samlede globale indkomst. I udviklingslandene er uligheden vokset med 11 procent, hvis vi tager hensyn til befolkningstilvæksten. Den voksende ulighed kræver handling i form af vedtagelse af fornuftige politikker, der vil styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race eller etnicitet. (Der eksisterer 10 delmål under mål 11).

Mål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.

Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030. Der eksisterer 11 delmål under mål 12).

Mål 13 – Klimaindsats

Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu. De gennemsnitlige årlige tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser kan tælles i hundreder milliarder kroner, og kræver en årlig investering på 40 milliarder kroner i katastrofestyring alene. Målet er at mobilisere ca. 680 milliarder kroner om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer. (Der eksisterer 11 delmål under mål 13).

Mål 14 – Livet i havet

Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer
Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af denne livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser.

Over tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt. (Der eksisterer 10 delmål under mål 14).

Mål 15 – Livet på land

Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
Vores liv er lige så afhængig af jorden som af havet i forhold til vores ernæring og vores levebrød. Planteliv leverer 80 procent af vores kost, og vi er afhængige af landbruget, som en vigtig økonomisk ressource og som middel til udvikling. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter, og vigtige kilder til ren luft og vand, samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. I dag ser vi en hidtil uset jordforringelse. Tab af landbrugsjord foregår 30 til 35 gange hurtigere end den historiske hastighed. Tørke og ørkendannelse vokser også hvert år. 12 millioner hektar går tabt hvert år, og det påvirker fattige samfund over hele verden. Af de 8,300 dyreracer, vi kender, er 8 procent uddøde og 22 procent er i fare for at uddø. (Der eksisterer 12 delmål under mål 15).

Mål 16 – Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Støtte fredelige og inkluderende samfund. give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer
Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse baseret på retsstatsprincipper er vigtige betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi lever i en verden, der i stigende grad er opdelt. Nogle regioner nyder vedvarende fred, sikkerhed og velstand, mens andre er plaget af tilsyneladende uendelige cyklusser af konflikter og vold. Dette er på ingen måde uundgåeligt, og skal løses.

Væbnet vold og usikkerhed har en ødelæggende effekt på et lands udvikling, det påvirker den økonomiske vækst, og medfører ofte langvarigt fjendskab mellem lokalsamfund, der kan vare ved i flere generationer. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er også mere fremherskende hvor  der eksisterer en konflikt eller er mangel på en retsstat. Lande bliver nødt til at træffe foranstaltninger for at beskytte dem, der er mest udsatte. (Der eksisterer 12 delmål under mål 16).

Mål 17 – Partnerskab for handling

Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene
Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan kun realiseres gennem stærkt globalt engagement og og samarbejde. Mens udviklingsbistanden fra de udviklede lande er steget med 66 procent mellem 2000 og 2014, har en række humanitære kriser, forårsaget af konflikter og naturkatastrofer, forsat krævet  finansielle ressourcer og bistand. Mange lande har også brug for udviklingsbistand for at fremme deres vækst og handel.

Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation. Koordineret politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øget investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for at opnå bæredygtig vækst og udvikling. (Der eksisterer 19 delmål under mål 17).

Kilde: Verdensmålene, www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
(klik på linket for at læse mere).

Vi har i Lasse Ahm Consult samlet det vigtiske du skal vide om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i kortfattet form. Indlægget er skrevet med udgangspunkt i læringssite udviklet af UNDPs nordiske kontor i Danmark, Globale Gymnasier og Mellemfolkeligt Samvirke med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.