Snart lanceres TOPrecord® – et funktionelt program til design og nem registrering i elektroniske formularer

af | 25. jun 2020 | Nyhed

Nye muligheder for digitalisering

Pressemeddelelse, juni 2020

Om få uger frigiver Lasse Ahm Consult softwareløsningen TOPrecord®.

TOPrecord® gør det nemt for virksomheder at opbygge elektroniske skabeloner for indtastning og opsamling af en lang række af virksomheders registreringer. Det kan eksempelvis være løbende produktionsdata, leverandørgodkendelser, kvalitetskontroller, testrapporter, inspektioner, kemiske APV’er, MUS-samtaler, mødereferater, udviklingsprojekter, eftersyn og meget mere.

Softwaren medvirker altså til at gøre virksomheder helt fri for manuelle registreringer og effektiviserer arbejdsgangene i virksomheden. Softwaren gør det muligt at afskaffe blanketter og formularer i papirform, som vi kender det i dag, og bidrager derfor også til at kunderne får en grønnere profil og understøtter bæredygtighed.

”TOPrecord® supplerer vores software TOPmanager®, der indeholder alt det, som et moderne ledelsessystem skal indeholde. TOPmanager® anvendes allerede af en lang række virksomheder, der arbejder med dokumenterede ledelsessystemer, akkreditering, ISO- og fødevarecertificeringer” oplyser direktør Lasse Ahm fra Lasse Ahm Consult og fortsætter ”TOPmanager® er i dag en yderst funktionel software til styring af dokumenter, afvigelser, service- og vedligeholdelsesaktiviteter, målstyring, HR- og kompetencestyring, træningslog, lovgivning og anden form for overensstemmelse.  Den nye software TOPrecord® interagerer med TOPmanager® og er derfor et attraktivt supplement til opsamling af alle disse registreringer på en nem måde”.

Lasse Ahm oplyser, at der løbende har været stor interesse for TOPrecord® fordi den nye software netop letter og kvalitetssikrer de processer, hvor medarbejdere i dag noterer registreringer i hånden eller indtaster registreringer i regneark etc. Samtidig sikrer den nye form for elektronisk registrering, at man i resten af organisationen hele tiden er opdateret med hensyn til status i sagerne.

”Fordelene ved øget digitalisering er åbenlyse i form af øget effektivitet, hurtighed, slut med dobbeltregistreringer, bedre indtjening, bedre overblik, realtime status og først og fremmest vidensdeling og transparenthed, som er meget vigtig for at alle i organisationen får den rette forretningsforståelse” mener Lasse Ahm.

Formålet med TOPrecord® er at gøre det nemt for brugerne, at uddrage væsentlige data hurtigt og sikkert. Softwaren gør op med blanketter opbygget i Word og Excel, som de fleste virksomheder anvender i dag. TOPrecord® tilbyder i stedet automatiske funktioner, som giver brugerne et godt overblik.

Overblik over data og viden er vejen frem…

Der, hvor Lasse Ahm Consult har adskilt sig væsentligt ved udviklingen af softwaren TOPrecord® i forhold til andre ledelsessystemer, er den nemme opbygning via intuitive toolbars og de mange muligheder, som softwaren giver brugerne for at udtrække nyttige informationer på tværs af ordrer, projekter, APV’er, MUS-samtaler, testrapporter, opgaver i mødereferater etc.

Forsøget på at danne sig et overblik i dag sker oftest ved manuel gennemgang af de enkelte registreringer udført af én eller flere personer, som på bedste vis uddrager subjektive konklusioner. Der er dog begrænsninger for, hvor meget information ét menneske kan håndtere og strukturere oppe i hovedet – selv hvis man er trænet i at arbejde med data.  Mange steder indtastes data igen for at der kan arbejdes videre med dem. Dette dobbeltarbejde kan TOPrecord® minimere eller helt fjerne.

”Med TOPrecord® giver vi brugerne muligheder for at se trends på tværs af mange data, ordrer, inspektioner, tests eller kvalitetskontroller. Det kan eksempelvis være nyttigt at se afvigelser fra fastlagte specifikationer på de seneste 30 produktioner af det samme produkt. Vi kan optimere virksomhedernes drift og bundlinje med TOPrecord®. At arbejde med store mængder af data kræver kvalitetssikrede registreringer og ikke mindst effektive søgemuligheder og muligheder for at nedbryde data” slutter Lasse Ahm.

Lasse Ahm Consult forventer sig meget af den nye software og forventer også at geare op i medarbejderstaben i løbet af det kommende år.

”Vi arbejder allerede på højtryk med vores nuværende produkt TOPmanager® og vores nye løsning TOPrecord® vil helt sikkert tilføre virksomheden yderligere vækst de kommende år”, oplyser Lasse Ahm.

 

Fakta boks:

Lasse Ahm Consult

Lasse Ahm Consult er en rådgivningsvirksomhed med kunder i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden har base i Sydsjælland og ledes af Lasse Ahm. Lasse Ahm er uddannet lead auditor inden for kvalitetsledelse, miljøledelse og fødevaresikkerhed, Advanced Diploma in Management og en MasterClass i bestyrelsesarbejde. Organisationen har stor indsigt inden for en lang række ISO-standarder.
I 2015 lancerede Lasse Ahm Consult deres softwareplatform TOPmanager®, der anvendes af mange forskellige typer af produktions-, service- og handelsvirksomheder i Danmark og af en del brugere rundt omkring i verden. Nu følger softwaren TOPrecord®, som forventes lanceret omkring 1. august 2020. 

TOPrecord®

Er et softwareprogram til alle typer af virksomheder med det formål, at designe skabeloner, blanketter og formularer til opsamling af registreringer, og hvor formålet med opsamlingen er at give brugerne klare fordele og muligheder for at uddrage konklusioner, bevare overblik, versionsstyre formularer og gennemføre effektive opfølgninger på igangværende projekter. ► Læs mere om TOPrecord® her.

TOPmanager®

Er et softwareprogram til at styre virksomheders ledelses- og HR-system. Softwaren sikrer at brugerne løbende bevarer overblik over deres forretningsgange, instruktioner, afvigelser og opgaver i ledelsessystemet. Softwaren indeholder dokumentstyring, træningsmodul, afvigelsesregistrering og håndtering, styring af forbedringsforslag, dokumentation af risikoanalyser, styring af service- og vedligehold, kalibrering etc., auditmodul, kompetence- og HR-styring, GDPR-samtykkeerklæringer samt Infoboard med elektronisk opslagstavle og målstyring. Softwaren er ikke begrænset til at håndtere kvalitetsledelsessystemer, men kan favne ledelsessystemet til styring af miljø, arbejdsmiljø, energi, medicinsk udstyr, fødevaresikkerhed og IT-sikkerhed.