19. august 2017

Vi søger en dygtig sælger til salg af TOPmanager®

Softwareløsningen TOPmanager® er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder og anvendes primært af virksomheder, som har et certificeret ledelsessystem eller som ønsker at skabe god struktur i deres processer og arbejdsgange.

Først og fremmest skal du kunne lide at sælge, opsøge nye kunder og skabe gode relationer. Det er naturligvis vigtigt, at du har flair for IT og kan forstå sammenhængen i TOPmanager® og være en god vejleder for kunden.

Troværdighed og struktur i dit arbejde er afgørende faktorer i Lasse Ahm Consult ligesom du skal besidde empati og god forretningsforståelse.

Mange af vores kunder er certificerede inden for ISO-standarder og derfor er det vigtigt, at du kender og forstår ISO-kravene og hvad det kræver at have et certificeret ledelsessystem, arbejde med risikoanalyser, løbende forbedringer og styring af medarbejderkompetencer.

Vi forventer, at du…

  • er tillidsvækkende som person
  • har empati og forretningsforståelse for vores kunders business
  • er i stand til at udbrede troværdigheden omkring produktet TOPmanager®.
  • kan bevare overblikket og følge op på dine aktiviteter
  • har indsigt i og erfaing med ISO-kravene og med ledelsessystemer så du kan guide kunderne i at optimere brugen af TOPmanager®.
  • er i stand til at opnå gode salgsresultater

Vi ser gerne, at du har erfaring med salg og kan dokumentere dine resultater, men salgserfaring er ikke en betingelse for at søge jobbet. Det vigtigste er, at du har talentet og evnerne.

Din primære opgave er således at indgå kontrakter med nye kunder. Den efterfølgende og tekniske opbygning af softwareløsningen og support til kunderne varetages af dine kolleger.

Stillingen kan være en deltidsstilling, men kan også med den rette kandidat fungere som en fuldtidsstilling.

Vi glæder os til samarbejdet – jo før jo bedre! Vi har ambitiøse mål for indsatsen og løn og arbejdsvilkår modsvarer dine kompetencer og resultaterne du opnår.

Ønsker du at høre mere om mulighederne er du meget velkommen til at kontakte direktør Lasse Ahm på telefon 56 29 72 36.

Email din ansøgning vedlagt relevant materiale til nedenstående adresse, så hurtigt som muligt. Vi gennemfører løbende samtaler indtil vi har den rette kandidat til jobbet. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Lasse Ahm Consult
Ugledigevej 103
4760  Vordingborg
Mail@lasseahm.dk

Mrk. TOPmanager®

———————————————————————————————————————-

Fakta om softwareløsningen TOPmanager®

TOPmanager® er et smart og brugervenligt ledelsessystem til styring af dokumenter, afvigelser, forbedringsforslag og opgaver, som løbende vender tilbage – eksempelvis kalibrering, lovpligtige eftersyn, service og vedligehold etc. TOPmanager® indeholder også et HR-modul til styring af medarbejdernes kompetencer, mærkedage, faglige- og personlige mål etc. Softwaren er målrettet mindre og mellemstore organisationer. TOPmanager® er intuitivt for brugerne, nemt at arbejde med, fungerer effektivt og har tilstrækkelig “gennemsigtighed” til at skabe tillid i organisationen. TOPmanager® er en webbaseret softwareløsning. Programmet kan anvendes på alle devices som er i stand til at manøvrere på internettet. Med TOPmanager® oplever kunderne nem styring af: 

  • Processer og dokumenter
  • Tegning af flowdiagrammer direkte i dokumenterne
  • Automatisk versionsstyring af forretningsgange og instruktioner
  • Elektronisk registrering og behandling af afvigelser og forbedringsforslag
  • Task Manager – til styring af tilbagevendende opgaver som eksempelvis kalibrering af udstyr, service, eftersyn og vedligehold.
  • Risikoanalyser (flere modeller) som integrerede dele af softwaren
  • Et godt designmodul, så ledelsessystemet nemt kan tilpasses kundens virksomhed.
  • Et ledelsessystem som findes i flere sprogversioner (Dansk, Engelsk og Tysk). 
  • Nemt udtræk af diverse informationer, oversigtskort og ledelsesinformation
  • Et ledelsessystem som er nemt at arbejde med

Fakta om Lasse Ahm Consult

Lasse Ahm Consult er en moderne konsulentvirksomhed. Vores kunder er mangfoldige og inden for udvalgte brancher blandt de største i Danmark.
Vi implementerer ledelsessystemer og sikrer, at vores kunder opnår deres ønsker inden for ISO-certificeringer. Vi uddanner og træner medarbejdere indenfor alle brancher. Softwareløsningen TOPmanager® er en succes og en væsentlig del af vores fremtidige strategi. Vi er et dynamisk team, hvor kundetilfredshed, troværdighed og fleksibilitet er nøgleord for os. Vi har høj faglighed og lægger vægt på kvalitet i vores ydelser og kursusmaterialer samtidig med at fejrer vores succes‘er og har det sjovt.